En ny uafhængig brandtest fra FORCE Technology bekræfter, at SPS Fiberforsegler fra TWO Teknik ikke er antændelig, hverken i koncentreret eller fortyndet form. Produktet anvendes til asbestsanering og bidrager til en sikker proces uden øget brandrisiko.
TWO Teknik kan nu offentliggøre resultaterne af en ny uafhængig brandtest udført af FORCE Technology. Testen dokumenterer, at SPS Fiberforsegler – et produkt, der anvendes i forbindelse med asbestsanering – ikke er antændeligt, og hverken i sin koncentrerede form eller i den fortyndede form bidrager til nogen form for øget brandrisiko – heller ikke efter påføring og hærdning.
“Resultaterne fra FORCE Technology er en vigtig bekræftelse på, at SPS Fiberforsegler ikke bidrager til brandfare. Vi har altid haft fokus på sikkerhed, og denne test styrker vores position som en leverandør af pålidelige løsninger til asbestsanering,” siger Tim Warner, adm. direktør og ejer af TWO Teknik.

Sikkerhed i fokus
En konkurrerende virksomhed har netop indgivet konkursbegæring, da deres produkt til forsegling af asbestfibre ved granskning viste sig at være brandfarligt. Dette har skabt stor usikkerhed i branchen og understreget behovet for dokumenterede, sikre løsninger som SPS Fiberforsegler.
“Det er afgørende, at produkter i denne kategori er testet og dokumenteret i forhold til sikkerhed. Vi er glade for, at FORCE Technology nu har bekræftet, at vores produkt ikke er antændeligt, hvilket giver kunderne en tryghed i valget af SPS Fiberforsegler,” siger Tim Warner.
SPS Fiberforsegler er udviklet til at indkapsle og forsegle rester af sundhedsskadelige asbestfibre i forbindelse med saneringsarbejde, hvilket minimerer risikoen for spredning. Med testresultaterne fra FORCE Technology kan virksomheder, der arbejder med asbestsanering, trygt anvende produktet uden bekymringer for brandrisiko.
Med denne test får SPS Fiberforsegler en vigtig dokumentation, der bekræfter produktets ikke-antændelige egenskaber. Det gør produktet til en sikker løsning i forbindelse med asbestsanering, som ofte udføres i loftrum og tagkonstruktioner, hvor brandsikkerhed har høj prioritet.
Den uvildige laboratorietest fra FORCE Technology kan tilgås her.